I siste halvdel av 1500-tallet var det tre søstre som arvet gården. Mannen som hadde eid gården må ha hett Tarald. Bare to av navnene er kjente, det er: Berte og var gift med Knut. Den andre var Aashild Taraldsdotter, som var gift med Kristen Sunde i Vissedal (gjerstad). I 1603 solgte Kirsten sin part i Straume til søstersønnen, Tomas. 10 år etter gav han en slik forklaring:

"Kiendis jeg, Christen Sunde, udi dette mit aabne Brev, at henved 10 Aars Tiid forleden udi sidste forledne Pestilentse, var min Søn, Ole Christensen, af mig begierendis, at jeg ville opladt hannem til Eye H. M. Kongens Andpart i Sunde i Wissedal, som Kongen er Bøxelmand udi, og jeg samme Tiid hafde Bry af Kongens Foged, Daniel Jacobsen, hvortil jeg hannem svared, at det jeg ikke kunde ombere, eftersom jeg var selv Mand for det, da tilbød jeg min Søn, Skind, og 1 Hud 9 Skind, foruden 2 huder i Pant i fornrvnte Strømme, som jeg hannem tilbød, at han dennem fra mig vilde løse, da vilde jeg det hannem boe saa langt oppe i Landet, da sagde jeg til hannem, da gaar jeg did som jeg kand faa Penge, thi mig trænger nu til Penge, Gick jeg saa til min yngste Søn Tomas og bød ham det fra mig til sig, effterdi den ældste Broder det icke vilde løse som fornevnt staar."

Den overstående tekst er hentet fra Olav Sannes sin bok "Drangedal men Tørdal" ei bygde bygdesåga.